Temperatur og fugt i sauna

Spørger du ti saunagængere, hvor varmt en sauna skal være, får du ti svar. Det er ikke fordi, nogen tager fejl. Det er fordi, temperatur og fugt tilsammen giver en oplevelse, og den er personlig. En sauna på 70 grader med meget damp kan føles varmere end en på 90 grader uden. Derfor er det vigtigt at kende grundtallene og at lære, hvordan din egen sauna opfører sig.

Ifølge Finlands saunaforening ligger luften i en finsk sauna typisk på 80 til 90 grader, og temperaturen svinger hurtigt, mens man sidder der. Harvard Health nævner et bredere spænd, fra omkring 66 til 91 grader, og peger på, at hudens temperatur stiger til omkring 40 grader i løbet af få minutter. Det er rammerne, du arbejder inden for. Resten handler om, hvordan du justerer.

Nedenfor kan du se de måleinstrumenter, som mange bruger: et hygrometer med timeglas og et par sæt, hvor termometer og hygrometer sidder i samme enhed.

Hvor varmt skal der være?

Der findes ikke et tal, der er rigtigt for alle. En nybegynder vil ofte føle sig godt tilpas ved en lavere temperatur end en erfaren bruger, og en kold vinterdag kan få samme sauna til at føles anderledes end en sommeraften. Start lavt, og sæt temperaturen op, hvis du har lyst. Det er nemmere at lægge varme til end at skulle gå ud, fordi du har overdrevet.

Følg ikke kun termometeret. Det fortæller, hvor varmt der er et bestemt sted i rummet, men ikke, hvordan du har det. Mærk efter. Bliver du svimmel, kvalm eller får hovedpine, er det for varmt eller for længe, uanset hvad skiven viser. Mere om, hvor længe du bør sidde, finder du i guiden til, hvor længe man skal sidde i sauna. Harvard Health nævner højst femten til tyve minutter.

Hvor skal termometeret sidde?

Placeringen betyder mere, end man skulle tro. Varmen samler sig øverst, og der er koldere nede ved gulvet. Sæt termometeret i en højde, hvor du sidder, typisk i brysthøjde, når du sidder på øverste bænk, og ikke lige ved ovnen, hvor temperaturen vil være højere end resten af rummet. Et termometer, der sidder for tæt på ovnen, får dig til at tro, at saunaen er varmere, end den er, og et, der sidder lavt, får dig til at tro det modsatte.

Mange termometre er ikke præcise, og de skal bruges som en rettesnor, ikke som et laboratorieresultat. Det vigtige er, at du over tid lærer, hvad en bestemt visning betyder i din sauna. Har du en sauna, der altid føles varm ved 75 grader, så brug det som din reference.

Hvad gør vand på stenene?

Når du hælder vand på de varme sten, bliver det til damp, og den damp kaldes löyly på finsk. Den gør luften fugtigere, og varmen føles kraftigere, fordi sveden ikke fordamper lige så hurtigt fra huden. Du oplever det som et kort, intenst skub af varme, der efter lidt tid dæmpes igen. Finlands saunaforening anbefaler, at vandet er lunkent, for at mindske risikoen for forbrændinger. Det er et godt råd, især hvis du har børn med.

Gus lidt ad gangen. Et par øser er nok til at mærke forskellen, og det er nemt at overdrive. Er der mange mennesker, er det rart at spørge, om de vil have det. Vi har skrevet mere om, hvordan du bruger vandet og stenene, i guiden til saunaovn, sten og tilbehør.

Hvad viser hygrometeret?

Et hygrometer måler luftfugtigheden. I en sauna, der er tør, viser det lave værdier, og efter opgusning stiger de for en stund og falder så igen. Det er en god ting at have, hvis du gerne vil forstå din sauna, men du behøver ikke et bestemt tal at ramme. Brug det til at se, hvad der sker, når du gusser, og hvor længe effekten varer. Mange sæt kombinerer termometer og hygrometer i én enhed, og det gør det nemt at have begge dele på samme sted.

Tal for, hvor fugtig en sauna bør være, varierer fra kilde til kilde, og vi har ikke fundet en dansk officiel anbefaling. Derfor lader vi være med at opfinde et. Lær i stedet din egen sauna at kende, og skriv gerne ned, hvad du synes er behageligt.

Når temperaturen ikke passer

• Saunaen bliver ikke varm nok. Ovnen kan være for lille til rummet. Se guiden til størrelse, effekt og placering for tommelfingerreglen.
• Den bliver varm, men føles tør. Prøv lidt opgusning, men husk at vandet skal være lunkent.
• Den føles klam. Det kan være for lidt ventilation. Tjek, at luften kan komme ind og ud.
• Der er stor forskel på øverste og nederste bænk. Det er helt normalt. Vælg den bænk, der passer dig.
• Termometeret viser noget andet end før. Tjek, om det sidder det rigtige sted, og om det er skadet.

Børn, ældre og følsomme

De fleste temperaturangivelser gælder raske voksne. Børn, ældre og folk med hjerte- eller kredsløbsproblemer skal tage hensyn til andre ting. Finlands saunaforening skriver, at børns kropstemperatur stiger fra det øjeblik, de kommer ind, og hele tiden, mens de sidder der. Derfor skal de ikke sidde så længe, og de skal have opsyn. Læs mere i guiden til sauna med børn. Har du problemer med hjertet eller blodtrykket, så tal med lægen, før du går i sauna.

Infrarød varme er noget andet

Alt det ovenfor gælder en traditionel sauna med ovn og sten. En infrarød sauna eller et infrarødt saunatæppe varmer på en anden måde, med stråler, der opvarmer kroppen, mens luften omkring dig er mindre varm. Her er der ingen sten og ingen opgusning, og du følger producentens anvisning for tid og temperatur. Forskellen på de to slags gennemgår vi i guiden til traditionel og infrarød sauna.

Små ting, der gør forskellen

Tænd saunaen i god tid, så stenene og træet også er blevet varme. En sauna, hvor luften er varm, men stenene stadig er kolde, giver en tynd opgusning. Hold døren lukket, så varmen ikke slipper ud, og åbn den først, når du går ud. Har du en timer eller et ur, så brug det: Det er nemt at miste tiden, når varmen er behagelig. Et timeglas på femten minutter fortæller dig, hvornår du har siddet, og Harvard Health nævner højst femten til tyve minutter ad gangen.

Med lidt øvelse lærer du din sauna at kende. Du ved, hvornår den er klar, hvor længe den holder varmen, og hvordan den føles ved forskellige indstillinger. Det er ikke et tal, men en fornemmelse, og den er mere værd end alle tabeller.

Hvad siger Hjerteforeningen om temperaturen?

Hjerteforeningen angiver i sin danske vejledning cirka 70 til 90 grader for traditionel sauna. For en infrarød sauna nævner de højst 45 til 50 grader, og for et infrarødt saunatæppe typisk 45 til 60 grader. En dampsauna ligger ifølge samme vejledning på cirka 40 til 55 grader med 80 til 100 procent luftfugtighed. Tallene viser, at de forskellige slags saunaer ikke kan sammenlignes på temperatur alene.

Foreningen anbefaler desuden at begynde med kort tid, for eksempel omkring fem minutter, og at sidde på den nederste bænk, indtil du kender din krop i varmen. Det passer godt sammen med rådet om at starte lavt og mærke efter. Læs mere om dampsauna i guiden til dampsauna derhjemme.